tirsdag den 4. marts 2014

Hæklet kludetæppe

Så blev jeg endelig færdig med mit seneste hækle projekt - mit kludetæppe og som bonus: Masser af vabler på fingrene. 
Jeg har lært mig selv at hækle over nettet, så der er nogle småfejl hist og pist og den er heller ikke 100% rund, men den vil blive mere rund og komme mere på plads, når man får gået lidt på den. Jeg var så heldig at min mor havde nogle dynebetræk, som hun alligevel ikke brugte - så dem fik jeg. 

Og taddaaaa: 


Hæklet af to dynebetræk og et lagen. 

Jeg har klippet siderne op på dynebetrækket, så man får et lang styk stof (husk at klippe lynlåsen eller knapperne af, hvis der er det på) Og så har jeg ellers bare revet en helvede masse strimler. Sy eller lim strimlerne sammen (jeg limede, det synes jeg bliver pænest), så du får en stor bunke "garn". Lav en spand kaffe og så er det ellers bare i gang med at hækle.
Jeg hæklede bare skiftevis mellem 1 fastmaske og 2 fastmasker indtil jeg ikke havde mere stof tilbage.

Jeg er overall meget godt tilfreds og så er det en rigtig god løsning for at få et billigt og nyt tæppe :-)  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar