tirsdag den 15. april 2014

Kage rester rocks!


Jeg er en af dem der synes at der er for meget madspild i Danmark. Vi smider mad ud som intet fejler, både i hjemmet og i supermarkederne. Sidste salgsdato har ikke altid meget at sige, for det meste fejler tingene ingenting - og man kan sagtens spise det. Det samme med grøntsager der er lidt rynkede, brug dem i gryderetter, kødsovs eller whatever :-) 

Anywho, jeg har lavet træstammer i dag! Jeg gemmer altid mine kage rester i fryseren, istedet for at smide det ud. 
Den er lavet i en (næsten) LCHF venlig version. Jeg prøver så vidt muligt at spise efter LCHF, dog er jeg ikke striks på nogen måde. Jeg har skrevet hvad man ellers kan bruge af ingredienser, hvis man er pisse ligeglad :-))) 



Opskrift (lavet på "gefühl") 
Kage rester, jeg brugte en LCHF æblekage og chokoladekage jeg havde i fryseren - men du kan jo bruge hvad du vil eller lige har liggende :-) 
1 stor spsk. kakao (Jeg brugte raw kakao, men du kan sagtens bruge det "almindelige")
2 spsk. philadelphia smøreost (her kan man bruge hindbær/jordbær marmelade i stedet for) 
1 tsk. kokosolie (Kan undlades) 
1 spsk. sukrin eller kokossukker (Her man kan bruge almindelig sukker) 
Marcipan (jeg havde en rest fra julen sidste år)
150 gram mørk chokolade (jeg brugte 80% kakao) 
Evt. lidt romessens 

Chokoladen smeltes over et vandbad, pas på det ikke får for høj varme. Kage resterne smulres i en skål og resten af ingredienserne blandes i. Jeg brugte hænderne til at ælte det sammen med, synes det var nemmest. 
Rul marcipanen ud til en firkant (så godt man nu kan), og put kage resterne i som en slags "pølse" og rul marcipanen over. Skær dem i stykker, i den størrelse du nu vil have og dyp enderne i det smeltede chokolade. Put dem på et bagepapir og så i køleskabet.
Du kan i øvrigt også lavet romkugler/trøfler ud af dejen :-) 

Tadaaaaa: 
Okay, de er ikke de kønneste træstammer, men de smager godt! 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar